| Power er den internationale betegnelse for kraft kombineret med hastighed.
Netop denne kombination af kraft og hastighed er yderst interessant i
relation til alle intervalbaserede boldspil som eksempelvis fodbold, håndbold,
basket og volley.
Det skyldes at disse boldspil alle indeholder spilsekvenser, hvor elementer
som evnen til at springe højt og accelererer hurtigt er af afgørende betydning.
Netop disse evner er ene og alene baseret på hvor meget power den enkelte udøver
er i stand til at udvikle.
Spilsekvenser hvor Power er af helt afgørende betydning, kunne for eksempel
være en basketballspillers evne til at nå højst under kurven eller en
volleyballspillers evne til nå højt nok i forbindelse med et smash eller en
parade. På samme måde kan en håndboldspillers evne til at springe højt under et
hopskud være afgørende for om skudforsøget resulterer i en scoring.
I fodbold har evnen til at springe, først og fremmest betydning i forbindelse
med hovedstødsdueller, hvor en vundet hovedstødsduel ikke sjældent spiller en
uhyre stor rolle i forbindelse med en efterfølgende scoring.
Power spiller som tidligere nævnt ikke kun en rolle omkring vertikale
aktiviteter, men også i relation til mere horisontale. Her tænkes der
naturligvis mest på evnen til at accelerere eller sprinte maksimalt.
Specielt mange fodboldkampe bliver afgjort af vundne eller tabte løbedueller.
Besidder en angriber ikke evnen til at komme først på bolden i de afgørende
situationer er han/hun ganske enkelt heller ikke i stand til at score de
livsvigtige mål. På samme måde er en håndboldspillers evne til accelererer i
kontrafasen af ganske afgørende betydning for spilsekvensens udfald.
Som det fremgår af ovenstående er det derfor meget væsentligt at træne
boldspilleres evne til at kunne udvikle Power. Dette gøres mest effektivt gennem
to træningsmetoder.
Selve kraft-komponenten optimeres bedst gennem krafttræning med frie vægte,
hvor der arbejdes efter et princip der hedder: Mange kilo/ Få gentagelser. Dette
har til formål at optimere kroppens neurale evne til kunne rekruttere flere
fibre i de arbejdende muskler, i modsætning til bodybuilding der har til formål
at forøge de enkelte muskelfibres tværsnit (se afsnit om Hypertrophy under
Programmer).
Træning af selve Hastigheds-komponenten sker mest effektivt gennem spring og
sprint træning. Dette præsenteres mere detaljeret i afsnittet om Plyometrics
under Programmer. Præsentation af eksempler på krafttrænings
øvelser:(Modellerne: Niels Rewitz, Mark Kyhnau og Martin Lumb / AGF Fodbold A/S
talentsektor)
Full squat

Frivend fra knæ

Råtræk fra knæ

Bænkpres

 |